Margrethe Vestager advarer mod afhængighed af Kina: »Vi har været lige grådige nok«

Margrethe Vestager skal snart have nyt job. Efter ti år på topposten som konkurrencekommissær og siden 2019 som ledende næstformand for Europa-Kommissionen lader eventyret i Bruxelles snart til at drage mod enden. Det har regeringen, som nedsætter kandidater til posten, i hvert fald givet klokkeklart udtryk for. Derfor prøvede kommissæren torsdag rollen af som moderator til en paneldebat på Aarhus Universitet om Europas konkurrencepolitik i sin »transition fra EU til at skulle finde noget andet at lave«, som hun indleder debatten. Efter to timers diskussion med paneldeltagere som økonomiprofessor Michael Svarer og DRs nyhedsvært Nina Munch-Perrin om, hvor Europa står konkurrencemæssigt, uddyber Margrethe Vestager efterfølgende, hvordan hun ser kontinentets fremtid i et interview. Berlingske ville selvfølgelig også have spurgt, hvad Margrethe Vestager skal lave, når hendes periode udløber, men Nina Munch-Perrin nåede at stille spørgsmålet som det sidste i debatten. »Som jeg plejer at sige, når folk spørger, lover jeg, at du er den første til at få noget at vide, når jeg ved det,« svarer Margrethe Vestager efterfulgt af latter fra auditoriet ved søerne i universitetsparken. Vestager: »Uden Kina får vi ikke bekæmpet klimaforandringerne« Af den grund holder Berlingske sig til spørgsmålene om Europas konkurrenceevne i samtalen med konkurrencekommissæren. Hvordan står Europa i forhold til konkurrencen fra USA og lande i Asien? Er kontinentet rustet til en urolig geopolitisk verdensorden, hvor vi muligvis ikke kan bero os på hjælp fra USA, hvis Donald Trump bliver præsident? Der er flere eksempler på, at europæiske industrier bliver presset fra andre dele af verden – især når det handler om at komme i mål med den grønne omstilling. I 2023 kom 95 procent af de solceller, der blev installeret i EU, fra Kina. Forsøget på at gøre sig uafhængig af Ruslands naturgas kan paradoksalt nok ende med, at Europa bliver afhængigt af kinesiske solceller. Samme udvikling kan potentielt udspille sig med produktionen af elbiler. Kina står nemlig også for 80 procent af verdens produktion af litiumbatterier, som er en nøglekomponent til at producere elbiler. Udviklingen er i høj grad tilvejebragt af statsstøtte, som har sat kinesiske virksomheder i stand til at tilbyde billige varer til sine eksportmarkeder, heriblandt Europa. Samtidig taber EUs egne virksomheder omsætning og indtjening, og den europæiske økonomi går glip af arbejdspladser. Det er et problem, der skaber panderynker hos den erfarne EU-politiker. »Det er ikke som sådan et problem at handle med Kina. Det er et problem, hvis vi bliver afhængige af Kina,« siger Margrethe Vestager. Er vi ikke allerede afhængige af Kina? »Jo, og det er et stort problem. Uden Kina får vi ikke bekæmpet klimaforandringerne,« siger Margrethe Vestager og fortsætter: »Hvad der skete med den europæiske solcelleindustri, var en kort og sørgelig historie. Hvis vi fortsat vil installere solceller i Europa, og det vil vi, kommer vi til at importere udefra.« Det er en udmelding, der går i modsat retning af de signaler, der kommer fra især Frankrig og Italien. Her taler man mere om at få europæiske producenter på banen. Vestager tilføjer, at Europa installerer rekordmange solceller, og at det også skaber europæiske arbejdspladser. »Det har jo på nogle områder været en vildt god forretning. Men vi har været lige grådige nok i forhold til at se bort fra, hvad konsekvensen er ved at være afhængige af en specifik leverandør.« Virksomhederne skal med Derfor er det ifølge Vestager vigtigt at kunne se fremad. Man skal se på de områder, hvor Europa stadig kan nå at udelukke sandsynligheden for at blive afhængigt af Kina. »Områder som biotek, kunstig intelligens og mikrochip er essentielle teknologier. Her må vi ikke være i lommen på Kina. Ikke kun på grund af økonomiske hensyn, men også i forhold til hele vores sikkerhed.« Tirsdag sagde topchefen for den danske biotekgigant Genmab, Jan van de Winkel, til Financial Times, at vestlige medicinalvirksomheder ikke må ignorere det innovative, kinesiske marked. Udtalelsen kom i kølvandet på en amerikansk lovgivning ved navn Biosecure Act, som vil forbyde amerikanske virksomheder, der modtager statslige tilskud, at samarbejde med kinesiske virksomheder af samme årsager, som Vestager er inde på. Her mener Jan van de Winkel, at vestlige selskaber vil misse en gylden mulighed for et marked i vækst. Margrethe Vestager, er det din oplevelse, at virksomhederne har forstået problemet i at blive for afhængige af markeder som det kinesiske? »Jeg tror, det er en forståelse, der breder sig, men det er stadig noget, der bliver diskuteret. Der er jo mange virksomheder, der gerne vil fortsætte eksporten til Kina og have tid til at kunne omlægge til, hvad det er for nogle markeder, de så skal være på, hvis ikke det kinesiske,« siger Margrethe Vestager og fortsætter: »Det her er jo ikke nogen detalje. Det er en diskussion, som har rigtige konsekvenser for rigtige virksomheder i forhold til, hvordan de skal planlægge investeringer de næste fem til ti år. Jeg tror, vi er på vej, men vi er ikke i mål.« Velstand eller vækst Der er krig på vores kontinent. Kina bliver i stigende grad en strategisk rival. Og så er der en sandsynlighed for, at amerikanerne vælger en præsident, der i højere grad end tidligere vil lade Europa i stikken i tilfælde af militære trusler. Derfor kan man ikke tale om konkurrencepolitik uden at tale om geopolitik, mener Margrethe Vestager. Topøkonomen Daniel Gross var i Berlingske tirsdag ude med budskabet om, at Europas førerposition i forhold til levestandard er gået ud over vores økonomiske vækst. I takt med, at verdensordenen forandrer sig og bliver mere usikker, vil Europa derfor tabe det strategiske opgør med Rusland og Kina samt være bagud i forhold til et måske mere isoleret USA, forudser økonomen. Og ifølge Daniel Gross vil man ikke måle geopolitisk magt ud fra velstand, men i højere grad »mere arbejde, mere produktivitet, mere vækst og mere magt«, som han skriver. Men at se Europas konkurrencemæssige position gennem den linse vil ifølge Vestager være en fejl. »Det er en god pointe at sige, at økonomisk konkurrence og systematisk rivalisering er kommet tættere på hinanden,« siger hun og tilføjer: »Men den velstand, gode arbejdsvilkår og høje købekraft, vi har skabt i Europa i de seneste mange år på trods af utallige kriser, er et tegn på, at vi stadig kan være en stor spiller på den internationale scene i konkurrencepolitikken – også geopolitisk.« I tilfælde af krig kan Europa ikke forsvare sig ved at vifte med gode levevilkår, høj købekraft og lange uddannelser. Her handler det om vækst, høj BNP og militær kapacitet. Er der ikke en pointe i, at man bør gentænke måden, hvorpå man måler sin globale position? »Men vores velstand kommer jo ikke ud af ingenting. Der er jo en grund til, at tingene fungerer godt i Europa. I stedet for at se livskvaliteten som et problem, synes jeg, vi skal se den som en forudsætning for fremdriften,« siger hun: »Livskvaliteten gør, at vi har samfund, folk føler sig som en del af. Det gør, at borgere gerne vil yde tilbage i de udfordringer, vi har.« https://www.berlingske.dk/oekonomi/margrethe-vestager-advarer-mod-afhaengighed-af-kina-vi-har-vaeret-lige